Frimærkepunkt 91 / Verdensarvsområdet Rammelsberg

Syd for kejserbyen Goslar ligger den tidligere malmmine Rammelsberg (350 meter over havets overflade), som har været en del af verdensarven siden 1992.

Ind­til luk­nin­gen af minen i 1988 blev der dre­vet mine­drift her uden afbry­del­se i mere end 1.000 år, hvil­ket er unikt i ver­den. Arkæ­o­lo­gi­ske fund tyder end­da på tre tusind års brug. 

Den æld­ste over­fla­de­byg­ning i tysk mine­drift fin­des i kul­tur­land­ska­bet nær det tid­li­ge­re mine­om­rå­de: Mal­ter­mei­ster­turm, som sand­syn­lig­vis blev byg­get i det 14. århund­re­de. Mal­ter­mei­ster­turm blev før­ste gang nævnt i et doku­ment i 1548, og udtryk­ket „Mal­ter“ hen­vi­ser til et træ­mål, der sva­rer til ca. to kubik­me­ter. Hvert år blev der brugt omkring 6000 mal­ter til at udvin­de malm i Ram­mels­berg, dvs. at der skul­le bru­ges over en kubik­me­ter træ til et ton malm. 

Ver­dens­arvs­om­rå­det Ram­mels­berg byder på end­nu fle­re verdensrekorder:

Stem­pel­sta­tio­nen lig­ger inden for hove­d­ind­gan­gen. Ram­mels­berg er også det bed­ste udgangs­punkt for en van­dre­tur til Ram­m­seck HWN 114, hvor­fra man har en fan­ta­stisk udsigt over Harzens forland. 

N51.89008 E10.41905
Silhuet af træer og bakker om natten